JEG HOLDER DET OPPE / I AM KEEPING IT UP

Solo show, rummet [format], Malmö (SE)
6/3-26/4 2015

Jeg holder det oppe

…siger jeg, samtidigt med at vinden blæser og vil noget andet.

Træet læner sig ned af bjerget, stativet holder den ældgamle søjle opretstående, tapen sidder ikke længe på den grove mur, og presenningen, der engang blev skyllet ned gennem slugten, kan ikke komme videre. En hånd holder forskellige stykker træ og sten op foran kameraet. Skulpturen på podiet er egentlig ikke en skulptur, men et afklippet italiensk piletræ fragtet hjem i en kuffert. En tekst ligger på et podie og vil gerne være både skulptur og billede.

Gennem fotografi, tekst og skulptur kommunikeres elementer af modsætninger; bevægelse og fastholdelse, det konstruerede og det naturlige samt en længsel efter at være både i fortid og eftertid.